Det ser ud til at den dobbelte dosis væksthormon har gjort sit indtog. Piet ligger næsten stabil i blodsukker, og han endda formået at rette op i løbet af dagen. Han fik jo ikke noget sondemad i går aftes, og han har fået meget lidt her til morgen, og nu skal han klare det selv. Her til aften havde han dog et hurtigt dyk igen,og ved hurtig indsats fik vi ham op at køre igen. Han har stadig et døgn til den fulde effekt sætter ind, så i morgen bliver spændende. Det var lidt dumt, at vi ikke gav ham mad i eftermiddag, for vi vidste det jo lidt godt, men altså vi bliver klogere og håber virkelig at det går i morgen. ellers må vi jo bare stå klar til igen.
Det er skønt at han har klaret det så fint og det gør at vi kan sætte ind med fuld skrue, i hvert fald næsten. Han er så tæt på at tage det sidste skridt. I dag til frokost sad han med en ært, som han holdte mellem fingrene og så ind i munden og overvejede om hvorvidt han skulle slippe den inde i gabet.
Til madleg var det tydeligt, at han allerede nu, er præget af den manglende mad. Han var som sådan på, men han var slet ikke ligeså aktiv, som han plejer. Ergoterapeuten kom ved et uheld til at sprøjte mælk i hovedet på ham. Hun sigtede efter hans fod, men det kom lige i smasken. Han klarede det uden gråd, men hold da op, hvor vi talte om det! Det illustrerer meget godt, at det med våde, kolde og slimede ting er svære for ham. Ergo´en var selvfølgelig ked af det, mens jeg måtte trække vejret godt ind, for ikke at grine.
I dag har været en stille o g rolig dag med en enkelt gyngetur og nu kommer en stille og rolig weekend, hvor han jo formodentligt får det hårdt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar