Det kunne da gå bedre

Morgen startede fint, og han ligger fint i blodsukker, når han vågner.

Til madleg var han på, for første gang. Det var virkelig dejlig. Bagefter gik turen ned for at købe svømmefødder, og derefter frokost, hvor han ikke rigtig ville noget.
Bagefter blev han meget pyldret og desværre små-varm. Vi fik målt temperaturen, som sagde 38…pis. Hans vejrtrækning var hurtig og han var meget ked af det. Vi fik puttet ham i en barnevogn og givet ham vand og klyx. Han fik en lur, mens jeg kørte ham. Han vågnede op efter 10 minutter og bad om at komme i sin seng. Det gjorde vi, mens vi talte med personalet om hvad så? Vi blev enige om, at det nok er mangel på væske, i kombination med madmangel og søvnmangel (han sover kl 19:30-5: 20, mod normalt 18:30- 6:30).

Desværre foregik alt det her lige, mens morfar var på besøg, så Piet nåede nærmest ikke at opdage, at han var der. Det var synd for begge. Morfar kommer igen i morgen. Det ganske simpelt fantastisk.

Mens Piet sov, gav vi ham mere vand og da han vågnede fra lur, havde han 37,3, normal vejrtrækning og spurgte ”hvor er morfar?” Han kvikkede gevaldigt op, men havde det svært til aftensmaden. Der er jo kommet rigtig mange børn igen i afdelingen, og jeg tror måske det fylder.

Hertil aften blev han lagt i seng med 37,7 og efter snak med lægen, er de aftalt at give ham væske, for at tanke op. Det er jo ikke optimalt i forhold til projektet, men først og fremmest er det nødvendigt, og for det andet står det mere og mere tydeligt, at han skal nås intellektuel, kombineret med den sult han helt sikkert føler. Her til aften sagde han ” min mave siger mig, at den er sulten og du skal give mig sondemad”.

Åh, men altså det med feber….jeg hader det så meget. Personalet her, er rigtig rolige og siger ”kig på barnet” og Anders siger at Piet har ligget lidt højere i mange dage. Det er han helt overbevist om, og jeg må give ham ret. Han er jo ikke syg. Han snakker og er glad og fuld af fis, og sover ikke endnu. Som Anders siger, så er vi jo i virkeligheden aldrig i tvivl, når han er syg. Derfor har jeg afleveret termometeret tilbage til personalet, så jeg ikke måler hele tiden, og så må han vise os, hvis det er mere skidt.

Han er ikke syg, han er ikke syg, han er ikke syg…..

Det er som sagt blevet hverdag i afdelingen igen og det faste personale er mødt ind igen. Weekendens fremskridt er blevet vendt, og vi kan mærke, at de tror på det. Og det gør, at vi tror på det. Sygeplejersken gav mig i dag en artikel om en anden familie, der beskrev deres forløb og hvordan det var lykkedes, selvom det til tider havde set sort ud. Det var fantastisk, at læse om, også om hvorledes, at de fleste af deres drengs fremskridt, var blevet fulgt af tilbagefald, og så især lige i dag, hvor der ikke er sket det store ved måltiderne.

jeg smider lige en up-date i morgen tidlig. god nat derude, og tak for sms, hilsner på mail og facebook. Dem er vi rigtige glade for og det betyder meget, at vide at I følger med:-)